- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

STEGT FLÆSK PÅ MØLLEGÅRDEN!

Onsdag den 16. oktober 2019 indbød Møllegården til ”stegt flæsk med persillesovs” – med streg under ”sovs” – for den kunne virkelig hænge ved kartoflerne!

30 medlemmer havde takket ja til invitationen og fik sig en på alle måder mættende aften. Hovedretten var leveret af ”Stauning havn”, og der manglede i sandhed ikke flæsk. Skønt fadene med flæsk fik flere rundgange ved bordene, lykkedes det ikke at gøre kål på flæsket. A pro pos ”kål” blev der serveret en dejlig forfriskende hvidkålssalat til den stegte flæsk.

Efter hovedretten var der sat tid af til at røre stemmerne. DGI-sangbogen kom på bordet, og der blev sunget et par af vore dejlige efterårssange.

Efter at stemmerne var blevet rørt, blev der serveret kaffe med æblekage. Under kaffen blev der solgt et lotteri med fine gevinster til de heldige.

En på alle måder hyggelig aften i Møllegårdens hyggelige stuer.
JH
> Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 19-10-2019
Kalender
22-11-2019 09:30
Minihøjskoledag i Rk. Mølle
-----------------------------------

24-11-2019 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

28-11-2019 18:00
Far bager småkager
-----------------------------------

01-12-2019 13:30
Juletræstænding
-----------------------------------

01-12-2019 16:00
Juletræstænding i Bølling
-----------------------------------

01-12-2019 16:00
Juletræstænding
Opslagstavlen
Design: MediaConnect