GRUNDLOVSDAG PÅ MØLLEGAARDEN
Fredag den 5. juni inviterede Møllegaarden og Indre Mission traditionen tro til grundlovsmøde på Møllegaarden. Sommeren var kommet til Danmark, så arrangementet kunne afvikles udendørs i de idylliske omgivelser i Møllegaardens have. Starttidspunktet for arrangementet var annonceret med to forskellige tidspunkter. De første deltagere kom kl. 14, og andre havde læst sig til 14.30. Da der var problemer med teknikken, gjorde det nu ikke noget, at arrangementet først kunne begynde efter 14.30. Pga. sygdom havde man ikke helt styr på afviklingen; men Henning Holmgaard fik styr på det og kunne betyde de ca. 50 deltagere velkommen. Efter en fællessang sang Kirkekoret tre sange og modtog et velfortjent bifald.
Arrangørerne havde inviteret pastor emeritus Jens Kristian Holmgaard til at holde grundlovstalen. Med udgangspunkt i opgaven med yde lektiehjælp til en indvandrer satte han fokus på integrationspolitikken og de dystre udsigter i retning af en multikulturelt samfund. Han pegede også på den afkristning, der er sket, og slog et slag for at kæmpe for en bevarelse af det fundament, som Grundloven er bygget på – det kristelige. Han glædede sig til slut over, at vi med grundloven har fået givet en god lov, som har skænket os gode kår og ønskede deltagerne en velsignet Grundlovsdag.
Efter grundlovstalen blev der budt på kaffe og brød, og snakken gik livligt mellem de mange deltagere. Mads Vendelbo udtrykte efterfølgende overfor referenten at han glædede sig over at arrangementet kunne gennemføres og pegede på vigtigheden af holde fast ved traditionelle arrangementer i lokalområdet.
JH
Klik på et billede og se serien i stor størrelse!