Tirsdag den 17. marts indbød IM i Finderup til møde med missionær Knud Elmo (KE). Arrangementet blev afholdt i det smukke mødelokale hos Sine og Frederik Gråkjær på Holmegårdsvej.

Knud Elmo er udsendt af Brødremenigheden til Tanzania og har besøgt Finderup flere gange for at fortælle om missionsarbejdet i landene rundt om Tanganyikasøen.
Knud Elmo er født i 1950 i Tanzania. Efter 43 år i Danmark blev han som 49 årig udsendt som missionær for BDM. Han havde da været igennem den sorg at miste sin kone. Efter 15 år i Tanzania har han til trods for, at han bliver pensionist senere på året, ikke planer om at stoppe – tvært om. Han har fået udvidet sit virke fra Kipili i Tanzania til også at omfatte missionsarbejde i DR Congo, Burundi og Rwanda. ”Mine nye arbejdsområder kan vel samles i titlen: Østafrika-missionær”, siger Knud Elmo med et smil på læbe.

Frederik Gråkjær bød de 30 fremmødte velkommen og Niels Jørgen Pahus indledte mødet. Han erindrede sig et bibelord, han som stor dreng havde hørt ved et årsmøde i BDM.
”.. troværdigt er det ord og al modtagelse værd!” 1. Tim 1, 15

Niels Jørgen spurgte: ”Hvad er det, der gør det ord troværdigt?” og svarede, at det er nåden i Kristus. Evangeliet er nådens vej for os, sluttede Niels Jørgen.

Efter en salme kom Knud Elmo på banen. Han tog udgangspunkt i beretningen om den rige rådsherre, der spurgte Jesus: ”Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv.” (Lukas 18,18)

KE pegede på den svære opgave, det er at slippe alt det, vi er bundet af og følge Jesus, så vi kun er afhængige af Gud. Det, der forhindrede den rige rådsherre i at opgive alt og følge Jesus, var bundetheden og afhængigheden af status og position. KE fortsatte med at pege på, at Jesus er vejen til Gud. Det er der mange kristne afrikanere, der ikke ved, fordi de fleste prædikanter forkynder ”vejen til Gud” som gaver til kirken. Gudsforholdet består i et købmandsregnskab. Så opgaven går ud på at få mennesker til at lytte til Jesu ord i evangelierne, ellers lærer de ikke vejen til Guds at kende. Afrikanerne lever i angst, fordi de ikke kender den sande vej til Gud. Det, der skiller fra Gud er dæmoner, men lærer mennesker den Jesus at kende, som er Herre over dæmoner, kan frygten og angsten drives ud.

KE fortalte gribende om mødet med pygmæerne, der lever på grænsen til urskoven i Burundi. Han var den første hvide missionær, de havde mødt og den første, der havde fortalt dem om Jesus. Mødet havde båret frugt. En lille menighed var blev etableret, og de havde indbudt KE til at komme igen. Flere ønskede at blive døbt.

Med udgangspunkt i budet om at elske Gud og næsten pegede KE på, at missionsarbejdet naturligvis rummede mere end forkyndelse. Det diakonale arbejde hører naturligt med og udfoldes gennem mange nyttige projekter til gavn for børn og unge.

Efter kaffen viste KE billeder fra nogle af de projekter, der er gennemført. Vi så billeder fra Peters House, der er et børnehjem for forældreløse børn. Billeder var der også fra en skole, hvor unge piger lærer at sy. Ligeledes vistes billeder fra en snedkerskole. Og der var billeder fra en forskole nær Kipili, som er betalt og opført af en dansk menighed. Der var naturligvis også billeder fra den vidstrakte bådmission. KE fortalte, at han altid havde et kor med, når der skulle evangeliseres.

Inden afslutningen var der mulighed for spørgsmål. Spørgsmålene gav KE lejlighed til at pege på, at demokratiet er under udvikling. Sundhedsvæsnet er stadig kun tilgængeligt for de, der kan betale. Afrikanerne lever i nuet, hvorfor ingen kerer sig om fremtiden. Det betyder bla. at et ord som ”vedligeholdelse” var ukendt til midten af 90’erne. Først på det tidspunkt blev det indført i ordbogen. Mange projekter er gået tabt pga. manglende vedligehold. Til slut blev KE bedt om at give en status efter 15 år i Afrika. Mht. til levestandarden er det gået meget fremad og udviklingen er nødt til at gå i store spring, hvis man skal nå at hale ind på vestens standard. Som eks. på et stort spring nævnte KE IT området. Nu er internet og PC’er ikke ualmindeligt ligesom mobiltelefoner er almindelige.

KE sluttede med dagens løsenord. Efterfølgende gjorde han opmærksom på, at der var mulighed for at give en gave til arbejdet. Man kunne købe sæbe fremstillet af en kvindegruppe, og en lokalmand solgte æg til fordel arbejdet.

Niels Jørgen Pahus indledte med at sige, at det var med store forventninger, man havde inviteret KE. Forventningerne blev til fulde opfyldt. En stærk aften med et godt vidnesbyrd om at Guds ord ikke vender tomt tilbage.
JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse