|
Eleverne stod for læsningerne, som vekslede med menigheds- og korsang. Lærer, Maria Hansen ledede koret, som sang 4 sange akkompagneret af en af skolens elever. Præ- og postludium blev også klaret af en elev.
Igen i år blev det en stemningsfuld ”Syng-julen-ind-aften i Sædding kirke – ikke mindst takket være et velforberedt kor fra Sædding Efterskole. Anette Kjærgaard sad ved orglet og førte an ved fællessalmerne. Der var en bemærkelsesværdig god menighedssang, så arrangementet levede helt op til temaet: ”Syng julen ind”. Menighedsrådet havde sørget for, at der var en is til eleverne efter koncerten. En fin og stemningsfuld adventsaften i Sædding kirke. Man gik opløftet og taknemlig hjem.
JH