|
Fastelavnssøndag sluttede mange i Firkløveret op om de to fastelavnsarrangementer i Rækker Mølleområdet. Antallet af deltagere var muligvis påvirket af, at fastelavnssøndag faldt i den sidste weekend i vinterferien. Begge arrangementer begyndte i kirkerne.
Sædding:
I Sædding kirke begyndte man kl. 10.30 med gudstjeneste i kirken. Menighedsrådet, der stod som arrangør, havde fået hjælp af Sædding Missionshus. Missionshuset stod for det praktiske omkring arrangementet. Der var hængt to tønder op udenfor Missionshuset, og katten blev jaget af sognet!
Efterfølgende blev der budt på pølsehorn i det nyrenoverede missionshus. Et fint arrangement, hvor både leg og alvor fik plads.
Hanning:
I Hanning sogn inviterede Borgerforeningen og menighedsrådet til ”slå katten af tønden”. Arrangementet begyndte i kirken kl. 14., og efterfølgende fortsatte man i Forsamlingshuset. Borgerforeningen havde sørget for to tønder og kaffe med mere. De voksne fik mulighed for at kåre den bedst udklædte. Og man må sige, at de mange børn havde brugt fantasien og de kreative evner i stor stil.
Et fint arrangement, der er med til at understrege nødvendigheden og vigtigheden af, at vi søger at synliggøre sammenholdet, hvis vi ikke skal ende med at svare til det, man anser os for at være fra højere sted – en del af en rådden banan.
Arrangementet i Sædding:
Vindere i gruppen "de små":
Lukas de Place og Rasmus Toftager.
Vindere i gruppen "de store":
Hele Skov Jensen og Rasmus Skov Jensen.
Klik og se hele serien i stor størrelse!
Arrangementet i Hanning:
Vindere i gruppen "de små":
Thomas Damgaard og Gustav Hansen.
Vindere i gruppen "de store":
Niclas Lodahl og Lauge Tang Tylvad
Bedste udklædning:
1. præmie (små børn) Gustav Hansen
2. præmie Julie Damgaard
3. præmie Julie Tylvad
1. præmie (store børn) Rebecca Nielsen
2. præmie Jacob Tylvad
3. præmie Katrine Søndergaard
Klik og se hele serien i stor størrelse!