Fastelavn i Finderup
Søndag den 2. marts 2014 indbød Finderup Borgerforening til fastelavnsfest. Arrangementet begyndte i Finderup kirke med fastlavnsgudstjeneste. Gudstjenesten satte fokus på fasten og dens sammenhæng med Jesu dåb og fristelse. En del børn deltog udklædte i gudstjenesten. Efter gudstjenesten inviterede Borgerforeningen til tøndeslagning i Forsamlingshuset. Arrangørerne have ophængt to tønder – en for børn fra førskolealderen til 2. klasse, og en for de større børn.
Gitte Frost Andersen bød de 55 deltagere velkommen og satte tøndeslagningen i gang. Tønden for de mindre børn blev hurtigt slået ned, hvorimod de 5 fem større børn havde problemer med deres tønde. På et tidspunkt måtte et par voksne hjælpe til med at få gjort tønden mør og efter mange slag fra de ivrige tøndeslagere lykkedes det at finde en kattekonge og dronning.
Kattekonge og – dronning for de små blev: Simon og Smilla. Hos de store blev det Ditte og Claes.
Borgerforeningen havde dækket fine fastelavnsborde og serverede naturligvis fastelavnsboller. Under kaffen blev der holdt afstemning om de bedst udklædte. Valget faldt på: Caroline, Ellen og Smilla.
Et fint arrangement med god deltagelse. Godt gået!
JH
Klik på et billede og se serien i stor størrelse!
Foto: Gitte Frost Andersen.
Klik på et billede og se serien i stor størrelse!
Foto: Gitte Frost Andersen.
Klik på et billede og se serien i stor størrelse!