|
En fødselsdagshilsen fra dfs (Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler) fortæller, at den 1. august var det 110 år siden søndagsskolearbejdet begyndte i Finderup. Fødselsdagshilsnen var fulgt af et ord fra Sl. 78,3-4:
Det, vi har hørt og erfaret,
det, vore fædre har fortalt os,
v4 skjuler vi ikke for deres børn;
vi fortæller den kommende slægt
om Herrens glorværdige gerninger og styrke,
om de undere, han har gjort.
I 110 år har man således taget det ord alvorligt, der af andre er udtrykt således: Evangeliet/kirken er kun en generation fra at dø. Sådan er kristendommens vilkår i verden. Holdes evangeliet skjult for et slægtled, ser det ikke godt ud for det næste – det mangler det ene fornødne!
Går vi 110 år tilbage og søger en begyndelse, kan den fortælles som så mange gode begyndelser kan det. Søndagsskolearbejdet i Finderup begyndte med et menneske, der så den nød, der må følge af at evangeliet holdes skjult for kommende slægter. Efter et højskoleophold på Rønde Højskole vendte Søren Peder Jensen i 1899 tilbage til Finderup. Han så nøden og begyndte at samle børnene til søndagsskole i sin fars stue. (Faderen var Kr. Jensen). Nu 110 år efter summer det af liv i Kernehuset i Finderup, hvor søndagsskolen nu holder til. Søndagsskole hedder det ikke længere, men er omdøbt til børneklub. Søndagen er heller ikke længere skoledag, men fredag eftermiddag. 15-20 børn samles til søndagsskole.
Vinduerne i det dejlige klubhus på Fårborgvej vidner om en fødselsdag. Der er flag i alle vinduer, og indenfor er der flag på bordet og naturligvis masser af balloner, som det hører sig til, til en fødselsdag for børn.
Søndagsskolelederne havde gjort meget ud af fødselsdagen. Der var naturligvis kage med flag, og børnenes forældre var også inviteret. En fødselsdagssang i dagens anledning manglede naturligvis ikke. Harald Larsen, der kan det med rim, havde skrevet fødselsdagssangen, og Britta Lenzin kunne søndagsskolens lange historie. Pludselig dukkede Elvis op. Elvis er en dukke, der har været til mange fødselsdage og mente, at der skulle råbes ligeså mange hurraer for fødselaren, som hun er gammel. 110 hurraer blev det vist ikke til – men mange! Elvis mente også, at når man så på ledernes alder svarede den meget godt til fødselarens. Elvis fangede børnene, og det efterfølgende dukketeater gjorde det også. Dukketeatret begyndte med replikken: ”Han er stået op” – hvortil der blev svaret: ”Har Han da sovet over sig?”. Det havde Han så ikke – for ”Han” er den opstandne Jesus Kristus. Påsken evangelium blev forkyndt for børnene, så jeg tror, at de sent vil glemme det – og det er vel egentligt også dfs’s formål. Inden der blev ringet ud til et frikvarter på loftet, fortalte Mogens Andersen om bøn og bønhørelse. Selv om børn i dag er vant til storskærme, Wii og smartboard, så lykkedes det at fange børnene med en gammeldags flonellograf – flot! Mogens Andersen fortalte historien om Peters befrielse fra et fængsel som følge af menighedens bønner, som det er fortalt i ApG 2.
Efter et langt frikvarter på loftet blev der kaldt sammen til fællesspisning. ”Fedekalven”, der var blevet slagtet i dagens anledning og var en gris, stod Lars-Arne Jensen for. En himmerigsmundfuld som var en 110 - års fødselar værdig.
Et flot 110-års fødselsdag blev det i Kernehuset den 4. september – en dag, som formand, Kirsten Pahus var yderst tilfreds med.
Jens Holmgaard