- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Rækker Mølle Børnefirkløver i fuld firspring

Da jeg lørdag den 22 marts kørte mine børn til Skjern Kulturcenter, for at de skulle lave gymnastikopvisning var jeg en meget spændt mor, for det var ikke et helt almindelig hold, de skulle på gulvet med. Holdet bestod af alle 160 elever fra Rækker Mølle Skolen, som gennem længere tid i idræts og fællestimer havde øvet på en fantastisk opvisning.

Spændingen var stor hos eleverne og skolens personale, da de mødtes i hal 2 i Skjern Kulturcenter.  Nogle børn skulle lige overvinde tanken om, at de skulle optræde for så mange mennesker inde i hal 1. Heldigvis gør sammenhold stærk og når man skal ind på gulvet med sine gode klassekammerater, bliver man mere modig.

Drøn var der på, da 0.-3. klasse løb ind på gulvet som sorte pantere og gule tigere. I to hold kæmpede de på skift mod hinanden i gymnastik, men som i alle gode eventyr blev de til sidst alle gode venner og løb ud fra gulvet sammen. Nu var det de store elevers tur til at vise det, de havde øvet. En stor flok af eleverne viste en super flot rytmisk serie, mens en mindre gruppe viste nogle utroligt flotte spring på trampolin og måtte. Alle gymnastiske niveauer blev kombineret til en skøn opvisning.

Alle børnene fra Rækker Mølle Skole sluttede opvisningen af med en fælles serie til toner af Michael Jackson. I sorte dragter og med hvide handsker blev der marcheret, gjort honnør og lavet bølger gennem hele flokken af store og små blandet mellem hinanden og kombineret med flotte gymnastiske trin. En dejlig afslutning på en flot opvisning.

Som mor til børn på Rækker Mølle Skolen, kan jeg kun være stolt af det, mine børn har udrettet sammen med deres kammerater og hele skolen personale. På skolen er det naturligt at kombinere bevægelse med skolearbejde samt at lære eleverne, at hvis vi gør tingene sammen, kan vi skabe noget så stort som en utrolig flot opvisning for et stort publikum i en kæmpe arena.

Foto og tekst: Birgit Dransfeldt
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse

Sidst opdateret: 26-03-2014
Kalender
23-02-2018 09:30
Minihøjskolen
-----------------------------------

23-02-2018 18:00
Bowling og buffet
-----------------------------------

24-02-2018 09:30
Andevædeløb
-----------------------------------

24-02-2018 10:30
Salg af værktøj
-----------------------------------

25-02-2018 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

27-02-2018 19:00
Generalforsamling
Opslagstavlen
Design: MediaConnect