- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Forårskoncert 2012
 
Torsdag den 19. april kl. 19.00 var samlingssalen fyldt til bristepunktet på Rækker Mølle Skole, hvor spændte forældre og bedsteforældre sad klar til at se skolens elever og skolekoret optræde med sang.
Skolekoret lagde ud med at synge om, hvor fedt det er at synge, hvorefter de sang med deres bamser i favnen om, at i drømme kan alting ske. Koret er ledet af Tanna Kjær Dona, som også står for musikundervisning på skolen.

Klasserne viste nu på skift, hvad de havde øvet i musiktimerne sammen med Tanna. 1. klasse var klædt ud som farlige pirater og sang om Røverkongen Jonathan. 2. klasse forsikrede os om, at det nu er blevet forår, selv om det stadig er koldt uden for. Foråret var også temaet hos 3. klasse, men de sang på engelsk, hvilket viste, hvor fint man kan lave samspil mellem fagene. En gammel klassiker fra forældrenes ungdom blev fremført af 4. klasse, da de sang kattejammer Rock. De store elever i 6. klasse havde valgt at synge Nangijala af Rasmus Seebach. Den havde de gået og sunget sammen under prøverne til Ronja Røver datter. 2 elever fortalte om, at de forbandt sangen med deres gode sammenhold, og at de kunne lide den fordi Rasmus Seebach har skrevet den til nogle børn, som er ramt af kræft. Dette gav en flot afslutning på koncerten. Mellem alle klassernes indslag var der 2 flotte solo optrædende. Niclas Lodahl spillede ”Take it easy” på klaver og Liane Plauborg som spillede ”Se det guds lam”, også på klaver, begge med taktfaste klapsalver til.

Det var en flot aften, hvor man igen går hjem med en skøn følelse af, at vi har den dejlig skole i vores lille samfund, og man nynner stadig afslutnings sangen I skovens dybe stille ro.

Birgit S Dransfeldt
Skolebestyrrelsen
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 24-04-2012
Kalender
17-08-2018 19:00
Lerdueskydning
-----------------------------------

13-09-2018 19:00
Foredrag
-----------------------------------

16-09-2018 19:00
Hjortebrøl
-----------------------------------

06-10-2018 10:00
Jagt
-----------------------------------

26-10-2018 18:00
Bowling og buffet
-----------------------------------

03-11-2018 10:00
Jagt
Opslagstavlen
Design: MediaConnect