Honduras-uge i SFO’en på Rækker Mølle Skolen

”Det har bare været en fantastisk uge”, lød det samstemmende fra elever, pædagoger, forældre og bedsteforældre. I uge 26 fra mandag til torsdag flyttede 50 SFO–elever ud af skolens trygge rammer og ned på plænen foran Rækker Mølleskolen. Poul Martin Thorø, der er pædagogstuderende og har opholdt sig et halvt år i Honduras som volontør for organisationen Impact , blev under opholdet så grebet af arbejdet med gadebørn, at den nød, han så, berørte ham så dybt, at han mente, at han ikke blot måtte fortælle om den, men også arbejde for at afhjælpe den. Derfor har han udarbejdet et koncept til en Honduras-uge, som han tilbyder SFO’er.

Paprika, Sofie og Mathilde fortæller gerne om deres oplevelser i Honduras-ugen. De har bygget små skure af gamle paller og beklædt dem med hø og mudder og fortæller, at på den måde er der mange børn i Honduras, der bor. De ved også, hvor mange gadebørn der er – ca. 10.000. Og de fortæller stolt, at de har lært spansk, for det er det sprog, man taler i Honduras. En af de sætninger, de har lært, og som man kan komme langt med, er: Jeg elsker dig. På klingende spansk siger de: Te amo. De har også lært at tælle og torsdag, da der var afslutning på ugen, fløjtede Poul Martin eleverne sammen foran skolestuen, der var centralt placeret under de skyggefulde træer midt på plænen. På tavlen var skrevet nogle af de ord, som eleverne havde lært, og forældrene fik en smagsprøve på, hvordan man tæller til 10 på spansk.

Marianne, der er pædagog i SFO’en fortæller begejstret om udbyttet af Honduras-ugen. Hun evaluerer udbyttet med de pædagogiske gloser: ”God læring” og ”øvelse i samarbejde”. Eleverne har fået perspektiv på deres egen situation, og de ved, at der er børn i verden, som lever i en familie, der må klare sig for seks kroner om dagen. Eleverne har ikke haft mobiltelefoner, urer og legetøj med i Honduras-ugen, og det har givet anledning til at stimulere de kreative evner. Marianne giver et lille eksempel. Da vi fik suppe i går, som blev kogt på det åbne ildsted, som murer Jens Kjærgaard har stillet til rådighed, så gjorde eleverne det, man gør i Honduras. Man smider bare affaldet på jorden, og i dette tilfælde tomatdåser. En fik så den idé, at man kunne spille bold med dåserne. Som en indskudt bemærkning kan jeg sige, at min nabos hund, Puk på sin aftentur nød godt af den manglende renovation. Stolt hjembragte hun et plastikbæger med tomatsovs.

Torsdag var der afslutning på Honduras-ugen, og forældre og bedsteforældre var inviteret til at se ugens resultater. Vejret var strålende og eleverne havde små boder, hvor de solgte nogle af de ting, de havde forarbejdet i ugens løb. Der kunne købes T-shirts malede i flotte farver og armbånd fremstillet af cykelslange. Der var også mulighed for at smage på en varm æblekage med håndpisket flødeskum.

Poul Martin Thorø glæder sig meget over ugen. Det økonomiske overskud, sammen med indtægterne fra det kødsalg, der er en del af projektet, løber nok op i 15 – 16.000 kr., som via Impact skal gå til at støtte den døvstumme dreng Emmerson og hans familie.
Det var dejligt at høre elever og forældres reaktion på Honduras-ugen. ”Vi hjælper, for det er synd for dem”, var et af udsagnene, og flere forældre gav udtryk for, at ugen havde givet anledning til en god snak omkring middagsbordet.
Et flot initiativ med udblik, som blev velsignet med smukt afslutningsvejr. JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!