- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Sidste skoledag for 6. klasse på Rækker Mølle Skolen

Fredag den 29. juni var det sidste skoledag for eleverne på Rækker Mølle Skolen. For de to 6.-klasser var det den absolut sidste skoledag, og det blev traditionen tro fejret med manér. Afslutningsfestlighederne tog allerede sin begyndelse torsdag aften, hvor der blev holdt ”dimis-sionsfest”. Der var fællesspisning i skolens samlingssal – og selv om desserten var forsvundet på mystisk vis, blev alle mætte. Eleverne havde sat alle kræfter ind på at få sagt ordentlig farvel til skolen. Der var elevtaler, oplæsning af digte, videoer og meget mere, der kunne gøre aftenen til det fuldendte punktum. Naturligvis sluttede aftenen omkring bålet – og i år var det ikke i skolegården, men på plænen foran skolen.

Fredag formiddag udfordrede de to 6.-klasser så lærerne i fodbold og rundbold, og resultatet blev som forventet, at eleverne vandt over lærerne i begge discipliner :-). Lærer og personale tabte på den gode måde – de mente, at der var tale om, at de små marginaler lå til grund for resultatet: 6-3 i fodboldkampen.

Hele skolen tog del i den festlige afslutning. Vejret viste sig fra den lune side, hvilket betød, at lærerholdet havde brug for en del pauser, hvor vandbærerne troppede op og sørgede for nedkølende drikke. Klasserne havde lavet bannere og heppede i stor stil, og blandt heppekoret sås også en del autografjægere.

En festlig afslutning blev det for hele skolen. Nu spredes de to 6.-klasser ud på fire skoler i Spjald, Herborg og Skjern, men endnu har de en chance for at mødes i det kommende skoleår til konfirmandforberedelse i Rækker Mølle.
Portalen siger tillykke med 6-7 års skolegang i Rækker Mølle og ønsker god vind fremad.
JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 29-06-2012
Kalender
20-10-2018 13:30
Fodbold
-----------------------------------

25-10-2018 18:00
Stegt flæsk
-----------------------------------

26-10-2018 09:30
Minihøjskoledag
-----------------------------------

26-10-2018 18:00
Bowling og buffet
-----------------------------------

26-10-2018 19:00
Herrehåndbold
-----------------------------------

26-10-2018 20:20
Damehåndbold
Opslagstavlen
Design: MediaConnect