- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

KRÆMMERMARKED PÅ MØLLEGAARDEN 2013

Lørdag den 29. juni afholdt Rækker Møllegaarden det årlige kræmmer-marked på plænen bag Møllegaarden. Tilslutningen var god. 37 kræm-mere havde købt en standplads. Da markedet åbnede kl. 9 var vejret imod arrangementet idet det småregnede, men i løbet af formiddagen artede vejret sig til den gode side. Solen skinnede om end ikke fra en skyfri himmel, så dog fra en blå.

Rækker Mølle 4H stillede traditionen tro op med en stand og et lille børnedyreskue. Ponyen ”Bubber” stillede op til bedømmelse. Lige så kalven ”Boss”, som dog ikke måtte vises frem på markedspladsen pga. af manglende ansøgning hos myndighederne. En kanin og et marsvin stillede også op for bedømmelsesudvalget. 4H benyttede arrangementet til at gøre et fremstød for foreningens arbejde. Man har ca. 20 medlem-mer, men har plads til mange flere!

Traditionen tro blev der også indbudt til have-traktor-træk. 18 fra Hoven til Herborg stillede op med tunede traktorer og kastede sig ud i konkurren-cen på den ny anlagte bane. Traktortrækket blev en publikumsmagnet.

For børnene skulle BallonMand.dk have optrådt, men han havde meldt fra. Børnene blev dog ikke glemt, men havde mulighed for at more sig i hoppeborg og en køretur på minitogbanen. Mange af kræmmerne havde også en del børneting til salg.

Spiseteltet havde en dejlig frokosttallerken på menukortet. Frokosten kunne indtages til musik fra Kaj, Kim, Metha og Svend. Som afslutning på markedet inviteredes på spisning. Menuen var helstegt pattegris med lækkert tilbehør.

Rækker Møllegaarden havde også indbudt interesserede i firkløveret til at stille op til en dyst om, hvem der kunne bage den bedste kage. 10 havde indleveret en kage, som skulle bedømmes af smagsdommerne: Hanne Seerup, Poul Erik Jensen og Jens Kristian Holmgaard.
De 10 var: Karen Andersen, Conny Dyrholm, Synnøve Boel, Metha Jensen, Helena Lykkevold Johansen, Else Marie Henning, Else Hedegaard, Dianna De Place, Charlotte Hansen og Else Vennevold. Smagsdommerne havde fået til opgave at finde en vinder i ”bedste udseende” og en 1. og 2. plads totalt bedømt - dvs. når smag og råvarer bedømtes med.
Karen Andersen vandt i konkurrencen om det bedste udseende og fik overrakt et gavekort på en middag for to på Møllegaarden. Synnøve Boel, der faktisk er uddannet bager, løb med sejren for den bedste kage totalt bedømt og modtog ligeledes et gavekort til en middag for to på Møllegaarden. Plads nr. 2 gik til Conny Dyrholm, som modtog en flaske vin.
Efterfølgende blev der afholdt auktion over de 10 kager. Mange bød på de fine kager og støttede dermed Rækker Møllegården med et pænt beløb.
Tombolaen havde fået givet mange fine præmier og søgningen var stor. Næsten alle lodder blev solgt og indbragte et stort beløb til Møllegaarden.

Arrangørerne gav udtryk for, at man var meget tilfredse med søgningen til arrangementet. Jeg spurgte flere af kræmmerne, om de var tilfredse med omsætningen og svarene var positive. Endnu engang bar de mange frivil-liges anstrengelserne for Møllegaardens drift god frugt. Flot arrangement.
JH
Klik på et billede og se helse serien i stor størrelse.

Sidst opdateret: 29-06-2013
Kalender
31-12-2024 12:00
Nytårsbad
-----------------------------------

10-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

19-01-2025 00:00
2. division herrer
-----------------------------------

22-01-2025 18:00
Gule ærter på Møllegården
-----------------------------------

24-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

26-01-2025 00:00
2. division herrer
Design: MediaConnect