- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Lørdag den 30. juli blev en mærkedag i Rækker Mølle. Atter er der købmandsbutik i byen og mulighed for at handle ind. Takket være en flot indsats fra købmandsudvalget, som har sikret den nødvendige garantikapital, der skulle til, for at få varer på hylderne, kunne Adal åbne butikken lørdag kl. 8. Mange lagde vejen forbi og glæden over, at der atter er købmandsbutik i Rækker Mølle, var tydelig.

Der var kun et begrænset varesortiment på hylderne, fordi man har ønsket at spørge kunderne, hvilke varer de efterspørger. Kunderne fik udleveret en ”ønskeseddel” hvor de kunne skrive 10 ønsker på varer, de mener, skal findes på hylderne. De, der besvarer ”ønskesedlen”, deltager i en lodtrækning om et gavekort på 250 kr. Vinderen bliver offentliggjort til fællesspisningen den 6. august.

Udenfor butikken havde Chriss Hedeager rejst sin bod med oste og pølser, der er fremstillet efter biodynamiske metoder. Produkterne er ”demeter-mærkede” og er ikke alene økologiske, men mere end det. Der stilles ekstra krav til råvarer, der skal have ”demetermærket”. Chriss var en hyggelig handelsmand, der gerne bød på smagsprøver. Lidt GUF kunne man smage i form af små terninger af gedeost. Selv faldt jeg for en ost af ”gamle ole – typen” – så stærk, at den næsten selv kunne gå hjem. Chriss handler med 16 oste og 8 spegepølser.

Inde i butikken havde Trine Mikkelsen travlt ved kasseapparatet. Trine er fuldtidsansat og vil være den, man oftest møder, når man handler ind. Adal, som er butiksindehaver, har besluttet at opsige sin stilling i WOW-Park, for at besætte den halvtidsstilling i butikken, der er kalkuleret med i driften.

Kunderne blev budt på kaffe, som kunne nydes i det lille café-hjørne, der er indrettet i afdelingen for specialvarer. Her får Rækker Mølle Bryghus mulighed for salg af deres produkter, ligesom Adal vil sælge produkter fra Bornholm og gerne pakke en gavekurv.

Det var skønt at opleve, at der på ny er liv i smukke Rækker Mølle City med Bryghuset, Møllegaarden og nu også og ikke mindst en købmandsbutik. Det flotte indsamlingsresultat vidner om at borgerne i lokalområdet har savnet en købmand og bare vil have en lokal indkøbsmulighed. Det får man og efter en realistisk plan, der hvis kunderne ikke udebliver skulle have en lang og god fremtid foran sig.

Adal fortæller, at man regner med at holde åben fra 7.30-17.30 på hverdage og fra 8.00-12.00 i weekenden.

Portalen ønsker Firkløveret tillykke med købmandsbutikken og håber, at den må få en gylden fremtid.
JH
> klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 31-07-2016
Kalender
31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

02-04-2024 15:00
åbent på arkivet
-----------------------------------

08-04-2024 19:00
Generalforsamling i Rk Mølle GUF
-----------------------------------

09-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

11-04-2024 18:00
Koncert i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

16-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
Design: MediaConnect