- Velkommen til Rækker Mølle Portalen
Klikbart

Lørdag den 27. - 28. oktober havde KFUM-spejderne i Rækker Mølle indbudt medlemmerne til BUSK-weekend. BUSK er en forkortelse for Børn-Unge-Sogn-Kirke.

Arrangementet startede med et sponsorløb for „cykler og gåben", som skulle give penge til en "stram økonomi", som det blev udtrykt i indbydelsen. Hans Dalgaard, der har styr på spejdernes økonomi, fortæller, at troppen har flere indtægtskilder. Man er med i støtteforeningen omkring banko i Hallen og modtager herfra 20% af indtægterne. Et kommunaltilskud til lokaler giver også et bidrag til en stram økonomi. Uddeling af telefonbøger i lokalområdet er også en indtægtskilde. Huset lejes i øvrigt ud til mindre sammenkomster, ligesom dagplejemødrene bruger det i ugens løb.

KFUM-spejderne har også nok at bruge indtægterne til, idet ikke mindre end 87 børn og unge samles i det nye spejderhus hen over ugen. Værket drives af en lederflok på 12-14, der søger for, at der er program med indhold til de mange spejdere. Der er virkelig tale om en stor og prisværdig indsats for lokalområdets børn og unge.

Rytterne får numre på! (Klikbart)
Tankning af sødt brændstof! (Klikbart)

Efter cykel- og gåsponsorløbet, der indbragte et beløb på den anden side 10.000 kr., blev der inviteret til generalforsamling og grupperådsvalg. Kl. 16. blev forældrene sendt hjem og næsten frem til den lyse morgen, der ankom en time senere end sædvanligt på grund af sommertidens ophør, var der et spændende program for de mange deltagere.

Efter en „kort lang" nats søvn i spejdergården og i telte på pladsen foran, stod man op og gik til BUSK-gudstjeneste i Hanning kirke kl. 9.

Mønstring før Gudstjenesten (Klikbart)
Klar til at føre fanen ind! (Klikbart)

KFUM-spejderne i Rækker Mølle hører til de rigtig store på landsplan. Initiativet med det nye spejderhus har sikkert været medvirkende til det høje medlemstal, ligesom en solid lederflok og en aktiv forældrekreds har gjort deres til, at det blandt områdets børn og unge er „in" at gå til spejder.

Det sidste nye initiativ i Rækker Mølle KFUM er opførelsen af et hus til troppens rafter og et tilhørende værksted. Midlerne hertil er primært kommet fra Lokale- og anlægsfonden. Robert Hansen har støbt soklen, Astrup Tømrerforret-ning har leveret materialerne og de store spejdere har selv opført huset.

Nyt raftehus og værksted! (Klikbart)
Sidst opdateret: 19-11-2008
Kalender
22-11-2024 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

23-11-2024 13:30
1. division herrer
-----------------------------------

24-11-2024 14:00
Julefællessang m. Villy Egmose
-----------------------------------

26-11-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

08-12-2024 00:00
3. division damer
-----------------------------------

08-12-2024 15:00
1. division herrer
Design: MediaConnect