- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Sommerafslutning i Spejderhuset i Rækker Mølle

Ved spejdernes sommerafslutning blev den afgående kasserer gennem 40 år, Hans Dalgaard hædret.


Torsdag den 15. juni 2023 indbød KFUM-spejderne i Rækker Mølle til sommerafslutning i spejderhuset. Forældrene var inviteret, og der blev serveret en fin og let sommeraftens-menu, der bestod af stegt hønsebryst med bacon omkring, flødekartofler og salat.

Arrangementet havde tiltrukket mange forældre, så ud over de 60 spejdere nåede det samlede deltagerantal op på ca. 140. Ved sommerafslutningen holdes der mønstring, og der bliver uddelt årsmærker til bævere, ulveunger og spejdere. Dette års afslutning var ingen undtagelse. De forskellige kategorier stillede pænt op på række og modtog deres mærker.

De to pionerer, Hans og Kesse (Kristian Serup Pedersen)

Formand for gruppestyrelsen, Lene Plauborg tog herefter ordet og pegede på, at afslutningsfesten dette år også betød, at det var 40 år siden spejderne i Rækker Mølle blev oprettet. Man var blevet mindet om dette idet kasserer siden starten, Hans Dalgaard havde valgt at stoppe og overgive posten til Dorte Hvergel.
Lene Plauborg fortalte, at afslutningen ikke var en 40 års jubilæumsfest; men gruppestyrelsen havde valgt at hædre de mange frivillige, som gennem kortere eller længere tid havde givet kræfter til at få spejderarbejdet til at leve og vokse i Rækker Mølle.

Er man interesseret i historien kan man få den frisket op ved at linke til 25. års jubilæet på Portalen. > Klik!


Lene pegede også på, at man arbejdede på at finde et nyt navn til gruppen. Det er påkrævet, fordi Astrup-gruppen har lagt sig sammen med Rækker Mølle-gruppen.

Herefter kaldte Lene de forskellige frivillig frem, og de modtog en lille gave efter antal lederår.

Gammel teltdug der bliver til benklæder og kasket.

Jan Høstrup (12 år i Astrup og Rækker Mølle): Økse
Nikolaj Vesterbæk Knudsen (15 år i Rækker Mølle): ikke tilstede)
Ove Villumsen (18 år i Rækker Mølle): Pengene går til familier, som har svært ved at betale kontingent.
Lis Lave Christiansen (21 år, 12 år i Rækker Mølle): Termokrus + Uldsokker.
Søren Olesen (22 år i Astrup og Rækker Mølle): Rygsæk – sammen med Nikoline Nicholine Olesen (23 år, 13 år i Astrup og Rækker Mølle): Rygsæk – sammen med Søren
Rasmus Larsen (25 år, 7 år i Rækker Mølle): Tilskud til telt.
Birgit Dransfeldt (30 år, 19 år i Rækker Mølle): Kjole og Buket.
Ole Dransfeldt (32 år, 21 år i Rækker Mølle): Silikoneform til Omnia ovn + Kedel
Mette Lundegård (31 år, 11 år i Rækker Mølle): Tilskud til vandrestøvler og Buket (ikke tilstede)
Hans Dalgård-Jensen (40 år i Rækker Mølle): Havenisse + lysestage med indgravering.


Aftenen sluttede på spejdermanér med, at man samledes i en rundkreds og sang afslutningssangen og bad Fadervor. JH
> Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 18-06-2023
Kalender
31-12-2024 12:00
Nytårsbad
-----------------------------------

10-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

19-01-2025 00:00
2. division herrer
-----------------------------------

22-01-2025 18:00
Gule ærter på Møllegården
-----------------------------------

24-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

26-01-2025 00:00
2. division herrer
Design: MediaConnect