- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Mortens Aften på Møllegården

Lørdag den 9. november inviterede Møllegården til Mortens Aften. Traditionen med at fejre den hellige Morten eller Martin på hans helgendag den 10. november går tilbage til katolsk tid. Morten eller Sankt Martin af Tour ville ifølge legenden ikke være biskop og gemte sig i en flok gæs for at undgå valget; men flokken gav sig til at larme og afslørede derved Martin. Han bestemte derfor, at hvert år måtte en flok gæs lade livet for at komme på menukortet.

På vore breddegrader har vi haft lettere ved at skaffe ænder, så derfor er det oftest en and, der ses på tallerkenen Mortens Aften. Og således gik det også for sig på Møllegården.
Alle stuer på Møllegården var fyldte til sidste plads med 45 Sankt Mortens-gæster.

Det er rygtedes, at der serveres en god and på Møllegården, så derfor var der rift om pladserne. Tidligere 4-kløverbeboere fra Skjern og omegn havde fundet vej til Møllegården og fik sig en hyggelig aften blandt herboende venner og bekendte.
Mads Vendelbo bød velkommen inden serveringen tog sin begyndelse. Menuen blev leveret af slagter Kirkeby, og det var en fin og mør and, der blev serveret. Mellem serveringerne blev der plads til sang og gode snakke.
Det meget vellykkede arrangement, sluttede med kaffe og en småkage. JH
> Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 11-11-2024
Kalender
31-12-2024 12:00
Nytårsbad
-----------------------------------

10-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

19-01-2025 00:00
2. division herrer
-----------------------------------

22-01-2025 18:00
Gule ærter på Møllegården
-----------------------------------

24-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

26-01-2025 00:00
2. division herrer
Design: MediaConnect