Fernisering
Fredag den 6. august indbød Sommerskolen til fernisering kl. 13. Sommerskoleleder Mette Jeppesen bød velkommen i skolens gymnastiksal, hvor de mange arbejder fra de forskellige linjer var udstillet.
Rakna-holdet, ”Byg en sæbekasse” og ”håndværker-linjen” havde valgt at vise deres arbejder i det fri. Rakna-holdet benyttede sig af det fine vejr til at opføre et godt gammeldags eventyr med en trold, der til sidst fik prinsessen og det halve kongerige. Tilskuerne skulle til sidst igennem dødstunlen, hvor man fik sig nogle drøje sværdslag.
Sommerskolen har bestemt været et hit og eleverne har haft en skøn uge og er blevet varmet op til et nyt skoleår.
Holdet bag sommerskolen fortjener stor ros for en kæmpe-indsats, der forhåbentlig kan gentages næste år.
JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!