- Velkommen til Rækker Mølle Portalen
Fra mødet i Bølling

Mandag den 21. januar 2008 kaldte de fire menighedsråd i Rækker Mølle Pastorat menighederne til stemmeurnerne. Det spørgsmål menighedsrådene ønskede besvaret var: Skal Rækker Mølle Pastorat fra 1. søndag i advent 2008, have fire menighedsråd eller blot ét fælles?
De fire menighedsråd har længe arbejdet med spørgsmålet om et menighedsråd. Et større fællesmøde i november 2007 i Hanning Forsamlingshus viste, at der i de fire menigheder var et ønske om et fællesråd.

Mandag aften faldt afgørelsen så.
Et menighedsråd kan ikke nedlægge sig selv uden forinden at have fået menighedens godkendelse. Med stort flertal i alle fire sogne blev der stemt for en nedlæggelse af de nuværende råd og oprettelse af et fællesråd. I Bølling stemte 23 for og en enkelt imod. I Hanning sagde 24 ja og 4 sagde nej. I Finderup stemte 26 for, 7 imod og 1 blank. I Sædding stemte 25 ja og 2 nej og 1 blank.

Rækker Mølle Pastorat får således et fælles menighedsråd. Tanken er, at der skal vælges 3 medlemmer fra hvert sogn. De vælges naturligvis af de stemmeberettigede i sognet. Der er grund til at ønske de fire menighedsråd tillykke med et flot forarbejde og resultat, som givetvis vil føre til en fremtidsorienteret samarbejdsstruktur i Rækker Mølle pastorat.

Ordning har en prøvetid på fire år, så hvis det viser sig, at andre samarbejdsformer bedre tjener menighedernes liv og vækst, er der mulighed for at tage spørgsmålet op ved afslutningen på fællesrådets prøvetid.

Sidst opdateret: 19-11-2008
Kalender
09-10-2024 18:00
Stegt flæsk på Møllegården
-----------------------------------

12-10-2024 10:00
Æble- og genbrugssalg på Møllegården
-----------------------------------

13-10-2024 15:00
1. division herrer
-----------------------------------

20-10-2024 00:00
3. division damer
-----------------------------------

25-10-2024 09:30
Opstart i Minihøjskolen
-----------------------------------

25-10-2024 19:00
1. division herrer
Design: MediaConnect