>Nyt fra den gamle købmandsbutik!
Det er blevet lørdag den 12. november 2005. En lidt grå morgen, der kunne byde på en regnbyge.
Webmarster er inviteret på en kigger i den gamle købmandsbutik i Bølling. På nogle få dage nær er det 3 måneder siden at Niels Ørskov, Peter Kragemose, Kjell Wickstrøm, Thorkild Jensen og Erik Skovgaard købte den gamle købmandsbutik.
Siden da er der blevet arbejdet flittigt på ombygningen. Kommer man forbi en torsdag aften er der altid travlhed; men nu har man altså og taget en lørdag med.
Der er nybyggerstemning i lokalerne. Alle har noget i hænderne og har travlt med et eller anden. Erik Skovgaard får dog lige tid til at løfte blikket fra den sokkel, han er i færd med hugge ned og kan forklare, at han var med til at sætte den, da han i 1991 var med til at etablere Landsbybutikken. Nu er han på ny med til at sikre at byens tidligere handelssted ikke skulle havne i kløerne på en boligspekulant.
Planerne for anvendelse af de gamle butikslokaler er endnu ikke et helt på plads; men de 5 foregangsmænd lægger ikke skjul på, at de gerne ser, at den gamle butik kunne komme til at spille en samlende rolle for beboerne i Bølling. Plads skal der nu nok også være til de 5's store interesse - motorcykler.
Man kan kun glæde sig over det gode initiativ, og den virkelyst, der lægges for dagen. Webmaster slutter besøget af med at tænke: Godt gået!
|
|
|
|
Thorkild Jensen har travlt med at finde en dims til tagreparationen.
|