- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Torsdag den 3. marts 2022 indbød Sædding Forsamlingshus til Fællesspisning. Menuen bestod af tre slags supper og efterfølgende kaffe og kringle.

Kl. 17.30 bød Christian Sørensen de 35 deltagere velkommen. Han præsenterede de tre slags supper: Klar suppe m. ris, Kartoffelsuppe m. bacontern og Gullaschsuppe. Herefter blev der sunget ”Velkommen Lærkelil”.

Christian føjede til velkomsten, at aftenen også ville byde på et underholdende og oplysende indslag.

De 35 deltagere gik til gryderne og alle nød de dejlige supper og de friskbagte suppebrød, som køkkenholdet bestående af: Gunvor og Ingolf Trabjerg Lauridsen, Dorte Skovbo, Inger-Marie Pedersen og Grethe Vendelbo, havde kreeret.

Da gryderne var tomme, og alle var blevet mætte løftede Christian sløret for aftenens indslag. Ejner Tylvad var indbudt til at fortælle om Søprojektet; men Coronaen forhindrede hans deltagelse. I 11. time havde Christian fået tilsagn om medvirken fra Maja Pedersen, lærer på Faster Skole. Sammen med hendes mand, Andreas og de to børn deltog de i arrangementet. Familien Pedersen, der har slået sig ned på Stensigvej 6, har været på Grønland i en del år. Derfor var Maja indbudt til at fortælle et par glimt fra deres ophold i Ilulissat på Grønland.

Maja fortalte om deres bryllup, der blev op af bakke; men endte i fryd og gammen. De mange gæster fra Danmark havde valgt at flyve med et lavprisselskab, som ikke fløj! men det lykkedes trods alt at få VIP’erne frem.
Det køkkenhold, der havde givet tilsagn om at lave maden, kom ikke, fordi det var blevet vejr til at tage på havet; men ved gode venner og bekendtes hjælp blev der holdt kaffemik.

Endnu et glimt bragte Maja. Det nygifte par skulle naturligvis have et populært transportmiddel – en hundeslæde. Det blev nu klart for Maja og Andreas, at det krævede nogen øvelse at håndtere en slæde og et spand hunde. Inden Maja fik styr på hundepisken, havde hun pisket gemalen i øjet. Det lykkedes dog at nå tilbage til Ilulissat og sygehuset, som efter Majas mening kun var befolket af ”næsten” pensionerede læger. Efter at have tabt en mede lærte Maja og Andreas at mestre kunsten at føre hundeslæde. Indtrykket af opholdet på Grønland samlede Maja i ordene: Smuk og fantastisk natur.

Efter Majas spændende indslag blev der serveret kaffe og kringle, og snakken gik lystigt inden arrangementet sluttede kl. 20.00.

Fint initiativ af Forsamlingshuset. Mange flere kunne have glæde af at deltage. JH

> Klik på et billede og se serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 04-03-2022
Kalender
31-12-2024 12:00
Nytårsbad
-----------------------------------

10-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

19-01-2025 00:00
2. division herrer
-----------------------------------

22-01-2025 18:00
Gule ærter på Møllegården
-----------------------------------

24-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

26-01-2025 00:00
2. division herrer
Design: MediaConnect