- Velkommen til Rækker Mølle Portalen
Søg

Sædding Forsamlingshus reddet i 11. time fra at blive solgt!

Mandag den 14. november 2016 havde bestyrelsen for Forsamlingshuset indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få mandat til at sælge Sædding Forsamlingshus. Forsamlingshuset blev bygget i 1905 og har således dannet ramme om mange mange kulturelle og sociale arrangementer i 121 år. På den baggrund er det naturligt at mange i lokalområdet er forbundet til stedet gennem mange gode minder. Det afspejlede sig også i det gode fremmøde til den ekstraordinære generalforsamling. Omkring 50 havde taget imod invitationen til at deltage.

Mette Aggerholm Sørensen, der er formand for bestyrelsen, bød velkommen og takkede for fremmødet. Efter at formalia var overstået blev der valgt en ordstyrer, Bente Tang og et par stemmetællere.

Mette Aggerholm Sørensen og Mogens Højhus Jeppesen redegjorde for historikken om, hvorledes man var nået frem til forslaget om at sælge Sædding Forsamlingshus. På den ordinære generalforsamling i februar måned havde bestyrelse bedt om et mandat til at gå videre med et salg. Bestyrelsen begrundelse var et fald i udlejning og en større konkurrence fra andre steder, hvor der kan afholdes fester. Dertil føjede man fakta omkring Husets stand. Dårligt isoleret er det, og man må i nær fremtid imødese større udgifter til vedligeholdelse. Bestyrelsen var af den opfattelse, at et salg ville være vejen frem sammen med en samling af flere foreninger, som ville koncentrere kræfterne omkring Hallen.
I uge 38 blev Forsamlingshuset sat til salg og allerede 14 dage efter meldte der sig en køber. I uge 42 kom en initiativgruppe til bevarelse af Sædding Forsamlingshus på banen, med et ønske om at fortsætte driften af Forsamlingshuset.

Christian Sørensen og Arne Høj redegjorde for initiativgruppens planer. Man vil gøre en større indsats for at få udlejet huset, og man har fået knyttet en fast kogekone til huset, ligesom man ønsker en mere fleksibel ordning omkring booking af Huset. Man kunne også oplyse, at man ønskede at være mere obs. på ansøgninger om tilskud fra fonde, ligesom man havde modtaget tilsagn om økonomisk støtte.

Under den efterfølgende debat fremsatte Mads Vendelbo forslag om, at man skulle droppe afstemningen og lade initiativgruppen konstituere sig som ny bestyrelse, når den gamle bestyrelse fratræder 31/12-2016. Bestyrelsen var nu af den opfattelse, at den havde fået mandat til et salg og derfor ønskede forsamlingens tilkendegivelse gennem en afstemning.

Efter kaffen blev der holdt afstemning. Stemmesedlen indeholdt kun to svarmuligheder: Ja/Nej. Svarede 2/3 af de stemmeberettigede ”Ja” skulle huset sælges, blev svaret ”Nej” skulle en ny bestyrelse fortsætte med driften af Forsamlingshuset.
Afstemningen viste at 37 havde stemt ”Nej” og 2 ”Ja”. Forsamlingen havde dermed klart tilkendegivet at man ønskede, at en ny bestyrelse skulle træde til og sikre Forsamlingshuset en fortsat plads i lokalsamfundet.

Til slut takkede Christian Sørensen på initiativgruppens vegne forsamlingen for den tillid, man havde vist gruppen, og Mette Aggerholm takkede for fremmødet og det klare afstemningsresultat.

Mogens Højhus Jeppesen kom med en opfordring til at tilmelde sig den nuværende bestyrelses sidste arrangement – en julefrokost med det hele lørdag den 19. november kl. 18. Bestyrelsen ønsker med dette arrangement mulighed for at fylde lidt i den slunkne kasse. Omkostningerne til ejendomsmægleren, som man trods en annullering af salget, ikke kan komme udenom, beløber sig til 40.000 kr.
Portalen ønsker den nye bestyrelse alt mulig held og lykke med arbejdet på en bevarelse af Sædding Forsamlingshus.

JH

Fakta:
Initiativgruppen består af:
Christian Sørensen
Arne Høj
Jens Gadegård
Christian Wulf
Christoffer Wulf
Katrine Thomsen
Oluf Danielsen
Elise Vendelbo
I det nye år vil medlemmer fra initiativgruppen konstituere sig som bestyrelse ved en ordinær generalforsamling.

Den nuværende bestyrelse:
Mette Aggerholm Sørensen
Mogens Højhus Jeppesen
Steen Dammark Nielsen
Knud Dalby
Freddy Toft
klik på et billede og se hele serien i stor størrelse

Sidst opdateret: 14-11-2016
Kalender
31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

02-04-2024 15:00
åbent på arkivet
-----------------------------------

08-04-2024 19:00
Generalforsamling i Rk Mølle GUF
-----------------------------------

09-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

11-04-2024 18:00
Koncert i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

16-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
Design: MediaConnect