Sædvanen tro indbød Rækker Møllegaarden og IM i Sædding til grundlovsmøde på Møllegaarden.
Grundlovsdag har tabt terræn i den folkelige bevidsthed som national festdag og er gledet ind i rækken af de mange feriedage i foråret.
Omkring 50 havde fundet vej til Esmarchs have på Møllegaarden. Blandt deltagerne var der én, der huskede året 1942, hvor Kaj Munk samlede 1000 mennesker til grundlovsmøde i Dejbjerg.
Den manglende folkelige bevidsthed om grundlovens betydning blev bragt i erindring ved det veltilrettelagte grundlovsmøde, hvor arrangørerne havde inviteret Leif Kofoed til at holde grundlovstalen.
Mads Vendelbo bød velkommen til de fremmødte og Kirkekoret, der var under ledelse af Martha Fyrstenborg. Det var dejligt at opleve den entusiasme, som Martha Fyrstenborg lagde for dagen i direktion og introduktion til de sange koret fremførte. Koret sang bl.a. ”Jeg ved hvor der findes” og ”What a wonderful world”. Ved klaveret og som sikker ledsagelse til koret hørtes Anne Kirstine Bork Sørensen.
Efter kaffen og et veldækket kaffebord holdt lærer, Leif Bach Kofoed, grundlovstalen. Til indledning reflekterede Leif Kofoed over danskernes manglende fornemmelse for grundlovens og nationalismens betydning. Han underbyggede sin påstand gennem eksempler fra USA og Norge, hvor nationaldagen festligholdes med deltagelse af alle. Og ret har manden – danskerne ved ikke, hvad de har at skønne på. Leif Kofoed havde taget grundloven med og pegede i sin tale på grundlovens indledning, der fortæller om Folkets ret til tros-, tænke- og talefrihed.
To pointer havde Leif Kofoed i sin tale: 1) At grundloven gælder uanset om man kender den eller ej og 2) At ingen kan landsforvises.
Videre fokuserede Leif Kofoed på indfødselsretten, som et umisteligt gode, der alene kan tabes, hvis man flyr landet. Kofoed underbyggede tanken med eksempler fra mange rejser i Østeuropa før murens fald.
Leif Kofoed pegede på den fantastiske frihed, som grundloven tilbyder enhver, der vil leve under den og pegede på, at grundlovens fædre helt klart var inspireret af kristendommens tale om Guds rige i deres forsøg på at give en lov til at dæmme op for de onde kræfter i samfundet og i det enkelte menneske.
Leif Kofoed henviste også til Ole Wivels sang ”Der truer os i tiden”, og pegede igennem denne tekst på det håb, som enhver af os er nødt til at bære i en tid, hvor Ordet overvintrer i en muld af menneskeviid, velfærd og egoisme.
Tak til Rækker Møllegaarden og IM i Sædding for et veltilrettelagt og hyggeligt grundlovsmøde.
JH