- Velkommen til Rækker Mølle Portalen
Første arbejdsdag for Torben Friis Svendsen. (Klik og forstør!)

Mærkedage på Rækker Mølle Skolen!
Ny skoleleder ansat!

Onsdag den 15. april 2009 gik flaget til tops på Rækker Mølle Skolen. Årsagen var, at det var først arbejdsdag for den nye skoleleder. Skolebestyrelsen har ansat Torben Friis Svendsen som ny leder på Rækker Mølle Skolen.
Dagen begyndte med morgensamling og præsentation af Torben for skolens elever. Eleverne fik mulighed for at tage den nye skoleleder til eksamen, og spørgsmålene var mange! En elev var interesseret i at vide om den nye leder var streng og godt kunne blive vred. Torben bekræftede begge dele med et smil. En anden elev ville gerne vide om Torben havde planer om nye tiltag på skolen, og da han fik bekræftet dette, kastede han straks et nyt forslag på bordet: ”Hvad med en svømmehal?”
Det blev en god eksamen, og eleverne forlod samlingssalen hviskende: Han bestod med UG.

Torben Friis Svendsen er 38 år og gift med Birgit, der er lærer på Spjald Skole. De har tre børn: Anna på 7, Pernille på 11 og Kasper på 14. Familien bor i Ringkøbing og agter at blive boende dér.
Torben Friis Svendsen er læreruddannet fra Århus og har virket som lærer på en af byens skoler inden han flyttede til Brejninggård Efterskole, hvor han har undervist i 9 år. Siden blev det til 2 år på Alkjærskolen i Ringkøbing. Han kommer til Rækker Mølle Skolen fra en stilling som undervisningskonsulent i Velfac.

En kreds af forældre byder Torben Friis Svendsen velkommen (Klik og forstør)

Fredag den 17. april var atter flagdag på skolen. Anledningen var at Skolebestyrelsen havde indbudt forældrene til at hilse på den nye skoleleder. En flok forældre deltog i morgensamlingen og blev siden budt på kaffe og rundstykker. Bente Tang bød på Skolebestyrelsens vegne den nye skoleleder velkommen og lovede et godt samarbejdsklima med masser af medvind og sol. Og naturligvis fulgte der med de gode ord en flot buket. Torben Friis Svendsen lovede til gengæld forældrene og skolebestyrelsen at han ville arbejde under mottoet: Åbenhed, tillid og dialog. Han glædede sig i sin præsentation også over den gode forældreopbakning, der er til Rækker Mølle Skolen.

Portalen og Firkløverområdet byder den nye skoleleder velkommen til Rækker Mølle Skolen.
JH

Sidst opdateret: 17-04-2009
Kalender
19-03-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

19-03-2024 19:00
åbent på arkivet
-----------------------------------

20-03-2024 19:00
Generalforsamling Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

21-03-2024 18:00
Generalforsamling i Finderup Borgerforening
-----------------------------------

24-03-2024 16:00
Påskeord og toner I Hanning Kirke
-----------------------------------

31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect