- Velkommen til Rækker Mølle Portalen
Klik og forstør!

Så er årets julekonkurrence på portalen afgjort!


Juledag havde konkurrenceudvalget fået en aftale med Conny Dyrholm Hansen. Den gamle købmandsgård emmede af julefred, da vi dukkede op kl. 13. Børnene havde travlt med at lege med julegaver og var ikke sene til at vise dem frem. Det bliver den sidste jul i købmandsgården for Conny og familien. I det nye år flytter de i hus i Rækker Mølle og Conny indstiller købmandskabet til april.

Conny lukkede op til butikken, så omgivelserne til det spændende øjeblik blev helt perfekte. De 64 rigtige løsninger blev lagt i en nissehue og Conny trak den heldige vinder. Nu var det så spændende om vinderen var at træffe hjemme på en juledag?

Turen gik til Astrupvej, hvor vinderen har residens – og heldige var vi, at familien Jeppesen var hjemme. Mogens Højhus Jeppesen blev den heldige vinder af det digitale kamera, der er så avanceret, at det kan stilles til kun at tage billeder, hvis den/de portrætterede smiler. Smil blev der leveret af vinderen. Mogens havde netop overvejet at investere i et kamera til brug ved en større fest i familien – så det kunne ikke være en mere velkommen gave.

De to webmastere på julekonkurrencen siger tak for den store deltagelse. Statistikken viser, at der har været en livlig trafik på Portalen i december måned. Mellem 500 og 600 besøg er det blevet til pr. dag, og hvert besøg har i gennemsnit udløst 11. klik - så i omegnen af 130.000 klik er det blevet til mens konkurrencen har kørt.

Portalen ønsker alle et godt nytår.
På bestyrelsens vegne – Torben Jul Jensen og Jens Holmgaard

Klik og forstør!

Vindere af et gavekort i årets julekonkurrence!
Dag 1: Bodil Marie Rasmussen
Dag 2: Daniel Mikkelsen
Dag 3: Ina Engsig
Dag 4: Kristine Ruby Nielsen
Dag 5: Inger-Marie Pedersen
Dag 6: Bent Houborg
Dag 7: Kasper Dalby
Dag 8: Halfdan Aggerholm Sørensen
Dag 9: Jeanette Ladekjær
Dag 10: Gitte Kollerup
Dag 11: Mads Tylvad
Dag 12: Ingerlise Sørensen
Dag 13: Lillian Mikkelsen
Dag 14: Mogens Mortensen
Dag 15: Maiken Ellingsgaard
Dag 16: Christian Trabjerg
Dag 17: Kristoffer Højhus Jeppesen
Dag 18: Hans Dalgaard-Jensen
Dag 19: Lasse Venner Jensen
Dag 20: Simon Wickstrøm
Dag 21: Lene Degn Jensen
Dag 22: Hanne Møller Jensen
Dag 23: Henning Holmgaard
Dag 24: Bent Houborg
Tillykke
PS! Husk at sidste frist for brug af gavekortet er den 31. Januar 2009!

Sidst opdateret: 10-01-2009
Kalender
19-03-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

19-03-2024 19:00
åbent på arkivet
-----------------------------------

20-03-2024 19:00
Generalforsamling Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

21-03-2024 18:00
Generalforsamling i Finderup Borgerforening
-----------------------------------

24-03-2024 16:00
Påskeord og toner I Hanning Kirke
-----------------------------------

31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect