Kierkegaardslægten stammer fra Sædding sogn, og efterkommere af den bor stadig i sognet.

Søren Kierkegaard, hvis tanker og filosofi er agtet og beundret over den ganske jord, og som er ligeså aktuel  i dag som på hans egen tid, har kun en enkelt gang været i Sædding - nemlig  i 1840. Dog kommer Kierkegaardbeundrere, forskere, studerende og filmhold til Sædding, fordi en hel del af grundlaget for hans filosofi har sine rødder her.

Faderen, den velhavende københavnske hosekræmmer, Michael Pedersen Kierkegaard, er født på slægtsgården i Sædding.

En enkelt begivenhed i drengeårene satte et så uudsletteligt spor i hans sind, at det overførtes til næste generation.
Som fattig hyrdedreng i Sæddding gik Michael en efterårsdag  op på en høj og forbandede Gud for den hårde skæbne, der var ham til del. Denne tildragelse kom til at hvile over ham som et tungsind, der prægede både ham selv og næste generation. Over for andre kunne de være lystige og vittige, men når de var alene, kom tungsindet over dem.

 

Søren Kierkegaard står som enhver tids samvittighed for den kristne kirke.
Bare én gang har han været i Sædding - umiddelbart efter at have taget sin teologiske embedseksamen og for at opfylde faderens sidste ønske.

Søren Kierkegaard førte dagbog (Journal), og fra jyllandsrejsen er bevaret følgende dagbogsoptegnelser.

Søren Kierkegaard skriver i sin rejsedagbog mens han sidder i postillonen på vej mod Vestjylland:

Jeg sidder her ganske alene (jeg har vel oftere været ligeså ene, men jeg er ikke blevet mig det bevidst) og tæller timerne, til jeg skal se Sædding. Jeg kan aldrig erindre nogen forandring med min fader, og nu skal jeg se de steder, hvor han som fattig dreng vogtede får, de steder, jeg på grund af hans beskrivelse har haft hjemve efter. - Hvis jeg nu blev syg og blev begravet på Sædding kirkegård. - Underlige tanke. - Hans sidste ønske til mig er opfyldt - skulle virkelig hele min jordiske bestemmelse gå op deri? I Guds navn. Opgaven var dog så ringe i forhold til, hvad jeg skyldte ham. Jeg lærte af ham, hvad faderkærlighed er, og derved fik jeg et begreb om den guddommelige faderkærlighed, det eneste urokkelige i livet; det sande archimediske punkt. Jeg har tænkt på at prædike første gang i Sædding kirke, og det måtte blive nu på søndag den 2.august, 7. Søndag efter trinitatis; til ikke liden forundring så jeg derfor, at teksten er Markus 8, 1-10 bespisningen af de fire tusinde, og disse ord: ”Hvorfra skulle nogen kunne mætte disse med brød her i en ørken” slog mig, da jeg netop skal tale i det fattigste sogn i Jylland, i hedeegnene.

Medens Søren Kirkegaard var i Sædding, skrev han:

I den aroma, som hø altid udbreder, at stå lige uden for porten til det lille sted i den sildige aftenbelysning; fårene drives hjem og afgive forgrunden; mørke skyer, afbrudte af de enkelte stærke lysglimt, som skyer har, der tyder på blæst - i baggrunden højner heden sig - blot jeg ret måtte kunne huske indtrykket af denne aften. 
Heden må netop være skikket til at udvikle kraftige ånder; her ligger alt nøgent og afsløret for Gud, og her har ikke de mange adspredelser hjemme, de mange krinkelkroge, hvor bevidstheden kan skjule sig, og hvorfra alvoren så ofte har ondt ved at indhente de adspredte tanker. Her må bevidstheden slutte sig bestemt og nøjeregnende om sig selv. »Hvor skulle jeg henfly fra dit åsyn«, må man vel med sandhed sige her om heden.

Efter at Kirkegaard havde forladt Sædding, skrev han:

Det synes, som om jeg ret skal opleve modsætninger. Efter i tre dage at have boet hos min stakkels faster (Else), næsten som Ulysses staldbrødre hos Circe, er det første sted, jeg herfra kommer til, så overfyldt af grever og baroner, at det er forskrækkeligt. Jeg tilbragte natten i Them og såvel aften som morgen i selskab med grev Ahlefeldt, som inviterede mig til at besøge sig. Nu i dag er den eneste bekendt, jeg har truffet, min gamle adelige ven Rosenørn.
 Degnen i Sædding holdt en meget seriøs afskeds -tale til mig, hvori han forsikrede mig, at han indsåe af min faders gave (3000 rigsdaler), at han måtte være en ven af oplysning, og jeg skulle holde mig overbevist om, at han skulle arbejde for den i Sædding sogn....