- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Sund fremtid for købmandsbutikken i Bølling!

Den 27. januar 2005 blev købmandsbutikken i Bølling lukket, og en æra i Bøllings historie var afsluttet.

Siden afviklingen af butikken har det været forsøgt, at bevare bygningerne på lokale hænder. En initiativgruppe fremlagde forslag til oprettelse af et medborgerhus, og sendte det til høring blandt byens borgere; men kun ganske få reagerede, og gruppen turde ikke går videre med planerne.

Frem til i dag har der hersket nervøsitet i byen omkring salget af bygningerne. Man har frygtet, at der kunne dukke købere op, som blot ville lade stå til, eller som ville anvende bygningerne til en virksomhed, der måske ikke ligefrem ville fungere til byens forskønnelse.

Plakat fra indkaldelse til borgermøde.

Den 17. august 2005 kan Skjern Dagblad oplyse, at bygninger er solgt til en gruppe bestående af:

Niels Ørskov, Peter Kragemose, Kjell Wickstrøm, Thorkild Jensen og Erik Skovgaard.

Gruppen tænker sig at anvende bygningerne til deres store hobby, som er motorcykler. Gruppen oplyser at de agter at istandsætte bygningerne – herunder det tilhørende lejemål.

Byens borgere kan glæde sig over et godt initiativ, der sikrer at Bølling forbliver ”fuskerfri zone”, som gruppen siger.

JH

Sidst opdateret: 19-11-2008
Kalender
09-10-2024 18:00
Stegt flæsk på Møllegården
-----------------------------------

12-10-2024 10:00
Æble- og genbrugssalg på Møllegården
-----------------------------------

13-10-2024 15:00
1. division herrer
-----------------------------------

20-10-2024 00:00
3. division damer
-----------------------------------

25-10-2024 09:30
Opstart i Minihøjskolen
-----------------------------------

25-10-2024 19:00
1. division herrer
Design: MediaConnect