|
12 timer før det gamle år 2022 randt ud inviterede Borgerforeningen til nytårsbad i Rækker Mølle Søen.
Det er et fint event, der er med til at styrke sammenholdet. Hyggeligt er det at mødes om noget spændende og udfordrende og få givet muligheden for at få sagt godt nytår til venner og bekendte.
Kl. 12 blev der sendt en nytårsraket til vejrs, og det store brag var adgangsbilletten til at springe i det 5 grader kolde/varme søvand.
De mange modige – vel i omegnen 60 – der havde valgt at iføre sig badetøj, havde mulighed for at foretage en hurtig omklædning i huset ved søbredden.
Spejderne stod klar med varm suppe til de mange vikinger af begge køn og i alle aldre. Og som afslutning på det fine arrangement blev der serveret champagne.
”Nytårsbadet 2022” blev en succes, som i sig rummer den gamle tanke om ”kartasis” – en renselse for gamle og døde tanker og nederlag - og fødslen af nye og gode visioner for året 2023!
Portalen ønsker alle et godt og lykkebringende nytår og må nogle af de mange positive tanker, der tænkes for et lykkebringende år for firkløverområdet blive til virkelighed!
JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!