Besøg af Knud Elmo Knudsen i Finderup
Tirsdag den 19. marts havde IM i Finderup traditionen tro inviteret missionær Knud Elmo Knudsen til Finderup. Arrangementet blev afholdt i de smukke lokaler hos Signe og Frederik Gråkjær. IM i Finderup tæller ikke mange; men heldigvis deltog der IM-venner fra Hanning, Sædding og Videbæk, så det samlede deltagerantal nåede 25.
Frederik Gråkjær bød Knud Elmo Knudsen velkommen. Knud Elmo blev i sommeren 2017 udvist af Tanzania og måtte forlade det mangeårige arbejde i Kipili. Brødremenigheden ansatte herefter Knud Elmo som pendlermissionær med bopæl i Christiansfeld. Han har frem til i år brugt 6 måneder om året på at besøge Brødrekirkerne i Øst-Congo og Burundi. Det er imidlertid lykkedes Brødremenigheden at få omstødt dommen imod Knud Elmo Knudsen, så han igen kan rejse ind i Tanzania. Allerede mens Knud Elmo virkede i Kipili begyndte han en missionsvirksomhed i Øst-Congo langs Tanganyika søen, og fik etableret mange menigheder. Til sommer rejser han via Tanzania til Øst-Congo for at genoptage arbejdet. Man har fået en samarbejdsaftale med Danida, om at skabe et sundhedsprojekt til 3,5 mill. kr., der skal hjælpe 300.000 congolesere. Ligeledes skal Knud Elmo tage sig af det skoleprojekt der er etableret med midler fra Y-men i Goma.
Knud Elmo indledte aftenen med en andagt over den barmhjertige samaritan, hvor han særlig hæftede sig ved ordet ”barmhjertig”, som han udlagde i lyset af Jesu kors, som den opgave at vise medlidenhed. At være i mission som med-lidere blev et gennemgående tema i det billedforedrag Knud Elmo holdt. Han viste landkort over lande med diktaturer og lande med stor korruption, og det var åbenlyst, at der var en stor korrelation. Knud Elmo viste billeder fra skole- og sundhedsprojekter blandt den meget fattige befolkning langs Tanganiyka-søen, og betonede behovet for endnu mere hjælp, og understregede behovet med Jesu ord til den rige yngling: Gå du hen og gør ligeså!
En god aften, som Ingrid Thomsen rundede af med at en stor tak til Knud Elmo, for et stærk og ukueligt missionssind, der rykker.
Bidrag kan indbetale på:
Mobile Pay: 36945
Danske Bank: 0994 4672131928
JH
> Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!