- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Juletræstænding i Rækker Mølle

Traditionen tro var der 1. søndag i advent vækning af julemanden og juletræstænding i Rk. Mølle. Vi videreførte sidste års succes med hestevognskørsel og i år var vi oppe på at have mellem 30-40 børn med i vognen. Så det er helt sikkert en tradition vi vil føre videre så længe Åge og Johannes vil være med.

Efter køreturen på godt 1 time gik turen til Bryghuset, hvor julemanden skulle vækkes, og herefter kørte vi om for at tænde juletræet. Der var trods det kolde vejr og lidt blæst mødt rigtig mange op - også flere end der plejer. Vi har været omkring 200 voksne og 100 børn så der var godt fyldt rundt om træet og inde i stalden. Her spilede Meta og Kim lidt god julemusik mens Møllegården og Forsamlingshuset var vært ved æbleskiver, kaffe og saftevand.

Borgerforeningen siger tak for en rigtig hyggelig eftermiddag og tak til Møllegården og Forsamlingshuset. Glæder os til næste år.

HILSEN Diana de Place
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 02-12-2013
Kalender
31-12-2024 12:00
Nytårsbad
-----------------------------------

10-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

19-01-2025 00:00
2. division herrer
-----------------------------------

22-01-2025 18:00
Gule ærter på Møllegården
-----------------------------------

24-01-2025 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

26-01-2025 00:00
2. division herrer
Design: MediaConnect