- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Stor Opvisning

Rækker Mølle Skolen har arbejdet hårdt på et stort projekt over de sidste 8 uger. Alle 172 elever har, sammen med lærerne, skabt en stor gymnastikopvisning, som de viste til forårsopvisning i Skjern Kulturcenter lørdag den 9 marts - som det største hold denne dag.

Elever og lærer mødtes i hal 2 for at gøre klar og finde sammen i de rigtige grupper. En del havde sommerfugle i maven. For nogle var det første gang, de skulle lave en opvisning, og så var det endda for så mange mennesker.

Det gik rigtig godt, da de kom på gulvet. Først var det de store elever fra 4-6 klasse, som lavede en flot opvisning til musikken fra Nik & Jays ”Fest”, hvor der både kom frihedsgudinden, modeller og mange andre berømte. 0-3 klasse viste herefter deres opvisning, som var til musikken Ghostbusters. Her var der monstre og helte til at fange dem. Koncentrationen var stor for at huske alle de trin, som de havde lært hjemme på skolen - selv om det var lidt svært, når der sad så mange mennesker og så på!

Alle 172 elever kom nu på gulvet som løver, zebraer, giraffer og hulemænd. Det så super godt ud, når alle lavede de samme trin til den flotte afrikansk inspirerede musik, hvortil et par store drenge spillede til på 2 blå tønder. Medarbejderne på Rækker Mølle Skolen rettede alle ryggen lidt ekstra af stolthed af deres elever, da de afsluttede opvisningen med et stående bifald fra det store publikum. Et flot punktum for hele skolens store projekt.
Birgit Dransfeldt
Klik på et billede og se hele serien i fuld størrelse

Sidst opdateret: 13-03-2013
Kalender
31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

02-04-2024 15:00
åbent på arkivet
-----------------------------------

08-04-2024 19:00
Generalforsamling i Rk Mølle GUF
-----------------------------------

09-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

11-04-2024 18:00
Koncert i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

16-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
Design: MediaConnect