- Velkommen til Rækker Mølle Portalen
Lørdag den 6. oktober fra 9-13 åbnede Rækker Møllegaarden dørene til det store loppemarked. Vejret var regnfuldt, og det passede arrangørerne godt; ”for så har folk lyst til at være inde”. Arrangørerne var da også tilfredse med besøgstallet. Målet er at få samlet i omegnen af 10.000 kr. ind til Møllegaarden, og da klokken nærmede sig lukketid, var der blandt krejlerne da også stor fortrøstning til, at man næsten var i mål.

Ud over chancen for at gøre en god loppehandel, var der naturligvis mulighed for at købe kaffe, kage og pølser. Der var også salg af nyplukkede æbler og pærer. En tombola og salg af støttemedlemskab til Møllegaarden var også med til at sikre dagens omsætning.

Ud over ”de gamle” garvede krejlere, var der også inviteret nogle ”krejler-lærlinge". De havde et par boder og var helt tilfreds med dagens omsætning. Da arrangementet var overstået blev det meste pakket sammen og gemt hen, men lidt blev dog stående, så der er mulighed for at gøre en god handel om 14 dage.

En flot indsats af de mange involverede, som ikke blot giver et nødvendigt bidrag til driften af Møllegaarden, men så vist også bidrager til at styrke fællesskabet omkring bevarelsen af den smukke gamle gård. JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!
Sidst opdateret: 06-10-2012
Kalender
28-04-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
ÅRSMØDE
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
Årsmøde i Lokalarkivet
-----------------------------------

26-05-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

30-06-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

25-08-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect