|
Arrangementet var et led i et af flere LAG-tiltag. LAG Ringkøbing-Skjern er en Lokal AktionsGruppe, som via midler fra den danske stat og EU skal være med til at udvikle landdistrikterne frem til 2013.
Det aktuelle tiltag blev lanceret under overskriften: ”Gør din lokale butik til dit første stop”.
Købmandsgården i Rækker Mølle deltager sammen med fem andre købmænd i kommunen i dette projekt. I projektet har Købmandsgården taget initiativ til flere fremstød. Et af dem, ”Gør din lokale butik til dit første stop” sætter fokus på at handle lokalt, inden man kører andre steder hen. ”Gør din lokale butik til dit første stop” markedsføres på varebilen samt inden og uden for butikken.
LAG havde indbudt 10 unge familier til at handle lokalt i en måned. Formålet har været, at afprøve 1 til 1 i virkelighedens verden om unge børnefamilier har mulighed for at få dækket hovedparten af deres dagligvarehandel i købmandsbutikken. Rekrutteringen af de 10 børnefamilier var en positiv oplevelse. Ud af 11 adspurgte sagde 10 familier ja til at deltage. ”Handl lokalt i en måned” har kørt i maj måned og er dermed afsluttet. Ved fællesspisningen fredag kunne man se, at de deltagende familier var i god form og højt humør, så det kan konkluderes, at de har levet ganske udmærket den sidste måned med varer fra købmandsgården i Rækker Mølle, der i øvrigt blev udvidet med 50 % mere butiksareal sidste år.
Endnu et tiltag tilbydes under mottoet: ”Få en indkøbskonto i Købmandsgården”. Mange har allerede oprettet en konto hos købmanden. Man indbetaler et fast beløb om måneden til indkøb af dagligvarer. Det fungerer i princippet ligesom betaling af andre faste udgifter i husstanden. Fordelene for kunderne er, at de kan sende deres børn til Købmandsgården, uden at de skal have penge med. For butikken betyder en indkøbskonto mere loyalitet hos kunderne, bedre likviditet ved forudbetaling samt større omsætning.
Flere spændende tiltag vil blive ”sat i søen” i den kommende tid for at styrke den lokale købmandsbutik. Købmand Ida Søndergaard ser med tilfredshed på den seneste udvikling i omsætningen. Arrangementet blev en stor succes og modtog mange rosende ord fra deltagerne.
JH Foto af Jens Landting. Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!
Gang i grillen | Hoppeborg - ju hu! |
Klar til servering | Hvem hopper højest |
Glad købmand og mand | Det glatte LAG |
Søvejen spærret | |