|
Fredag den 25. februar holdt Minihøjskolen på Rækker Mølle Skolen årets sidste ordinære højskoledag.
Emnet var Dialekter over sø og land, og Michael Ejstrup havde taget turen herover fra København for at fortælle om dialekter, og for at vise, hvor tæt man kan finde frem til en persons geografiske ophavssted, når man lytter godt efter personens dialekt.
Efter 288 arrangementer er tiden hermed kommet til afslutningen på den 27. sæson i Minihøjskolen. Denne finder sted fredag den 18. marts kl. 18.00 i Rækker Mølle Hallens minihal, hvor journalist Jeppe Søe, Vejle, taler om Mediernes magt, og hvor Lise og Jørn Esbjerg fra Skjern sørger for den musikalske underholdning.
Tilmelding nødvendig.