Julefrokost på Tingager
Fredag den 10. december kl. 12 indbød Tingager enhver, der havde lyst, til julefrokost. 35 inkl. beboere og pårørende havde taget imod invitationen.
Plejehjemsleder, Jette Jakobsen bød gæsterne velkommen og takkede Lis og Svend Aage for, at de ville spille god julemusik under frokosten.
Der må ikke længere steges og brases i køkkenet på Tingager, så julefrokosten var leveret udefra. Der blev serveret det, der hører til en god julefrokost – Sild, rødspættefilet, tartelet, lun leverpostej og hamburgerryg med grøn langkål. Til kaffen var der ris a la mande og småkager. Støtteforeningen hjalp til med det praktiske.
Der var indlagt pauser under middagen, hvor sangbogen blev brugt flittigt. Der var også et par trykte sange – en julesang af Niels Hausgaard og en sang, der fik deltagerne op af stolene.
Et hyggeligt arrangement, som gæsterne nød.
JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!