- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Fredag den 4. juni 2010 kl. 15.30 lød startskuddet til det store sponsorløb. Ca. 50 børn ledsaget af forældre og bedsteforældre havde valgt at bruge en fredag eftermiddag på at løbe penge hjem til en ny legeplads. Det var sommervejr og selv om temperaturen lå på 25 grader så sveden dryppede fra løbernes pande - blev der løbet for hver en pind til den nye legeplads.

Hanne Markussen, der er Lærkeredens leder, glædede sig over den store opbakning til projektet: Ny legeplads. Hun har i en redegørelse (se denne) forklaret behovet for en ny legeplads. Hanne Markussen har erfaringer med børnehaver andre steder i landet og siger på den baggrund, at det tiltag, der er taget i bestyrelsen og den opbakning, der har været til projektet, er helt unik. ”Det er helt fantastik, det vi oplever i dag.”
Idéen til et sponsorløb er kun én måned gammel, så alle har knoklet for, at det skulle lykkes. Og det gjorde det også. Hanne kunne ved løbets afslutning annoncere, at der var indkommet 29.762 kr. i løbsindtægter. Dertil skal lægges kontante indtægter fra de mange lokale sponsorer samt indtægter fra lodseddelsalg.
Alt i alt regner Hanne Markussen med, at de samlede indtægter for hele arrangementet kan nå op over 50.000 kr.

En forældre, jeg talte med, fandt værdien af arrangementet af stor betydning for lokalsamfundets fremtid. Og sandt nok. Hvis der ikke sikres børnene i Rækker Mølleområdet en solid opvækst kan lokalsamfundet ikke overleve. Hanne Markussen har peget på, at den nye legeplads er en nødvendig kompensation for de trange indendørsforhold i børnehaven. Hun glæder sig i øvrigt over den fantastiske opbakning og er af den opfattelse, at hun ganske enkelt har en medarbejderstab, som er i stand til at byde børnene de optimale opvækstbetingelser.

Projektet forventes afsluttet inden for et par måneder. Til den tid får lokalsamfundet nok atter en festlig invitation?:)
Jens Holmgaard

Klik på et billede og se galleri

Sidst opdateret: 04-06-2010
Kalender
28-04-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
ÅRSMØDE
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
Årsmøde i Lokalarkivet
-----------------------------------

26-05-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

30-06-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

25-08-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect