- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Frivillighedsfest på Tingager
Glæden boblede og kogte over

Fredag den 7. maj indbød Tingager ældrecenter til Frivillighedsfest. Der var dækket til 30 inklusiv beboerne og alle pladser var besat. Jette, ældrecentrets leder, bød velkommen og opfordrede til at sangen ”Kom maj du søde milde” blev sunget. Det var der god mening i, da det var en majaften, der nok kunne behøve en påmindelse om at vise sig fra den milde side.

Køkkenleder Elsebeth, der er på 10 timer, havde fremtryllet aftenens menu, der bestod af en frisk hønse-forret, efterfulgt af en dejlig, mør flæskesteg til hovedret. Som efterret blev der serveret kaffe og lagkage. Den lokale spillemand, Jens Peter sørgede for musik under middagen. Stemningen var god - og det er ganske vist! For min borddame, Jytte har en særlig evne for at opfatte den slags. Hun rokkede med i rullestolen til de mange fællessange, der blev akkompagneret af Nanna ved klaveret. Pastoren takkede på de frivilliges vegne for den synliggørelse festen er et udtryk for og pegede på den store værdi af det frivillige arbejde i et udkantsområde af Danmark, der mærker besparelser i det offentlige, som følge af krisen.

Jette sluttede den hyggelige aften af med at rette en tak til de frivillige, for at bære med.
Jens Holmgaard

Klik på et billede og se hele serien!

Sidst opdateret: 07-05-2010
Kalender
21-11-2024 18:00
Far bager småkager i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

22-11-2024 09:30
Minihøjskoledag i Rækker Mølle
-----------------------------------

23-11-2024 13:30
1. division herrer
-----------------------------------

24-11-2024 14:00
Julefællessang m. Villy Egmose
-----------------------------------

26-11-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

08-12-2024 00:00
3. division damer
Design: MediaConnect