Hvorfor holder man Lucia?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Luciaoptog på dansk folkeskole. Lucia kommer af det latinske lux, der betyder lys. Lucia, der oprindeligt var en italiensk helgeninde, som led martyrdøden, har netop også helgendag d. 13. december, der i den Julianske kalender var årets korteste dag. I dag er det den 21. december, som har den ære.

Skikken med Lucia-optog er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, som findes lang tid før 13. december. Alle Luciaerne deltager nemlig i konkurrencen om at blive hele Sveriges Lucia. En titel, der ikke kun betyder, at man skal køre i kortege til Skansen i Stockholm, men også at den heldige skal en pr-tur til Italien og Syracusa, hvor den oprindelige Lucia kom fra.

Svenskerne har dog fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 16-1700-tallet. Det gælder især i den vestlige del af landet, hvor traditionen byder, at gårdens unge piger har vækket alle med kaffe og de specielle Lusse-boller, som er safransboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund.

I dag findes der ikke den skole, den arbejdsplads, det plejehjem eller sågar den pub, som ikke får besøg af den hvidklædte Lucia med lys, ofte levende, i en krans om håret. Også privat fejres Lucia - især i de hjem hvor der er børn. Alle svenske piger drømmer nemlig om at blive den flotte Lucia-brud. Hun er altid i selskab med sine terner, der har lys i hænderne og stjernedrengene med stjerner på stager.